Jons Madklub Bogudgivelse “Perfekt Pizza”

Jon Daniel Edlund, ejer af Jons Madklub, også kendt som PizzaJon, udgav i september 2024 en pizza kogebog efter han havde været i Napoli og blev uddannet pizzaiolo. En udgivelse der tog alle hans fans med storm, og et produkt der passer perfekt ind i hans e-commerce forretning jonsmadklub.dk.

I månederne op til kogebogens udgivelse var vi ofte i kontakt med Jon omkring, hvordan vi skulle forberede os. Når en bog skal sendes fra vores lager, er det vigtigt på forhånd at have fragtemballage klar, der passer til bogens fysiske dimensioner, og kan beskytte den tilstrækkeligt under fragt. Og med 3000 bøger på vej, mere end 1200 forudbestillinger og en deadline der hedder “Torsdag d. 5. September kl. 14.00” er der en hel del forberedelse.

Her sorterede vi alle +1200 forudbestillinger på forhånd, så det var let og hurtigt at pakke alle ordrer. Således kunne vi danne os et overblik over hvor mange ordrer, vi kunne pakke og klargøre på forhånd med blot en enkelt bog.

Hvad er Jons Madklub?

Jonsmadklub.dk er først og fremmest en webshop, hvor der sælges udstyr til at lave den “Perfekte Pizza”. Derudover er der flere blogindlæg med opskrifter både på pizze men også andet bagværk og kager. Det er også herigennem, han sælger billetter til sine pizzakurser, der har været afholdt i både Aarhus og København.

Vi hjælper også med at få spredt budskabet

Screenshot fra nyhedsmail med guld billetter

Ikke nok med ovenstående, havde Jon, i samarbejde med vores marketingafdeling, sat en kampagne i søen, hvor de første 1000 kunder, der forudbestilte kogebogen, deltog i en konkurrence om en række forskellige præmier. Dette resulterede naturligvis i endnu mere fysisk håndtering af hver enkelt forudbestilling samt koordinering og udvælgelse af vindere.

Jon og marketingafdelingen fik i tæt samarbejde også sat nyhedsbrev op en måned inden bogens udgivelse, så forudbestillingerne kunne rulle ind. Derudover blev der designet og trykt flyers med en rabatkode til en ny varegruppe på webshoppen, som alle kogebogs kunder fik med i sin ordre.

Er du interesseret i at høre mere om vores løsninger?

Hos Dash Two skræddersyer vi vores e-commerce løsninger, og vi kan derfor tilpasse vores samarbejde, så det passer lige ned i din forretningsmodel.